Efterlyst dement kvinde fundet i god behold

Kvinden, der forsvandt fra sit plejehjem i Agerskov sidst på eftermiddagen lørdag, er nu fundet igen.

Artiklen er opdateret med, at kvinden er fundet igen lørdag aften klokken 22.15.

Syd- og Sønderjyllands Politi efterlyste lørdag aften en 77-årig dement kvinde. Kvinden var forsvundet fra sit plejehjem i Agerskov sent lørdag eftermiddag. 

- Hun er blevet væk fra plejehjemmmet og kan formentlig ikke finde hjem igen, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Ole Aamand.

Politiet havde lørdag aften otte patruljevogne i området omkring Agerskov, der leder efter kvinden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.