Skybrud flere steder i Sønderjylland - 16,6 mm regn på en halv time

Der er voldsomt regnvejr i det sydligste Sønderjylland. Der er skybrud i både Tønder og St. Jyndevad.

Opdateret klokken 13 med status på uvejret.

Så er der registreret skybrud i Tønder og kort tid efter ved St. Jyndevad i Sønderjylland, oplyser DMI på Twitter.

Ved Tønder faldt der på blot 30 minutter 15,6 mm regn, og ved St. Jyndevad er der kommet 16,6 mm regn på 30 minutter.

Ved skybrud skal der falde mere end 15 mm regn på 30 minutter.

DMI oplyser, at der er registreret op mod 1200 lyn i forbindelse med uvejret.

Det værste uvejr i Jylland er overstået ved middagstid søndag. Der er dog endnu risiko for kraftigt regnvejr og torden i de østlige egne.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.