To huse nedbrændt: Smør på varm pande var brandårsag

Brandfolkene kæmpede for at forhindre, at branden bredte sig til et tredje hus. To personer er kørt på sygehuset.

En brand i en villa i Døstrup mellem Ribe og Tønder bredte sig til nabohuset, og begge huse er nu brændt ned og to andre huse er brandskadet. 

Branden i det første hus udviklede kraftig røg, og nabohusene blev evakueret. Siden bredte branden sig til nabohuset, der har stråtag.

- Branden er formentlig startet i emhætten, men da vi kommer frem, har det allerede spredt sig, og efter noget tid får vi en melding om, at det har spredt sig til nabohuset, og de går i gang med at evakuere med det samme, siger Ole Aamann, der er vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi. 

Klik og læs mere på LocalEyes

Branden opstod ved stegning, hvor der kom smør på en varm pande. Herefter spredte branden sig via emhætten, og to huse er nu nedbrændt og to andre huse er brandskadet.

Branden var tæt på at brede sig til et tredje nabohus, men brandvæsnet fik branden under kontrol.

Vagtchefen oplyser, at to personer er kørt på sygehuset med lettere brandskader. 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.