Jylland er på vej til at få sin tredje ulvezone. Det er området ved Draved Skov mellem Løgumkloster og Tønder, hvor der siden 3. oktober i år har været flere ulveangreb på mindre husdyr - især får.
Tysk hunulv har slået sig ned
Mere end 65 får i området har måtte lade livet i løbet af dette efterår efter ulveangreb. DNA-test fra de angrebne dyr viser, at det er en tysk født hunulv, GW1700f, der står bag en del af angrebene i området på grænsen mellem Tyskland og Danmark. Den samme ulv har også angrebet dyr i Slesvig-Holsten i oktober og november, så den færdes frem og tilbage over grænsen.
2012 blev den første vilde ulv set i Danmark i 200 år. Siden er der spottet ulve flere steder i Jylland, og der er også registreret hvalpe i området mellem Holstebro og Ringkøbing.
Ulvens tilbagekomst til Danmark har betydet, at der er oprettet ulvezoner de steder i Jylland, hvor ulve har slået sig ned, og hvor myndighederne vurderer, at der er en forhøjet risiko for ulveangreb på husdyr.
Ulvezone i Sønderjylland omtalt i referat
Den nye ulvezone i Sønderjylland omtales af Miljøstyrelsen i et referat af seneste møde i Vildtforvaltningsrådets ulvegruppe den 20. november, hvor der er spurgt ind til ulveangrebene på får i det sønderjyske område:
- Ulven GW1700f har gennem de sidste måneder opholdt sig i Nordtyskland og Sønderjylland. Området opfylder nu betingelserne for, at det kan udpeges som et ulveområde, og den proces er sat i gang, skriver Miljøstyrelsen.
Fåreavler ikke begejstret for udsigt til ulvezone
Henrik Lausten Drøhse er en af de fåreavlere mellem Tønder og Løgumkloster, som har mistet 19 får efter to ulveangreb i efteråret. Alligevel er han er ikke begejstret for udsigten til, at staten udpeger området til officielt ulveområde, og som vil betyde, han kan få tilskud af staten til at investere i ulvesikre elhegn.
Han flytter nemlig sine 460 får rundt på de omkringliggende marker en gang om ugen i vinterhalvåret, og det betyder, at han hver gang også skal hegne nye marker ind med et større hegn, end han bruger nu, og det mener han både vil blive langt dyrere for ham, selvom der er tilskud:
- Det er ikke fordi, jeg ikke vil passe på mine får, og ideen er egentlig god nok. Men hvis vi kommer i en officielt udpeget ulvezone, skal jeg sætte et firtrådet 4.500 volt hegn op - mod det totrådede, jeg bruger nu - for at få kompensation fra staten, hvis uheldet alligevel er ude. Og det er altså meget tungt og besværligt, når man som jeg flytter fårene rundt så hyppigt. Det er et kæmpe arbejde, som vil kræve en ekstra mand, og det er ikke billigt, og det har jeg ikke hørt, at staten også vil betale, siger Henrik Drøhse.
Italienske ulvehunde eller stædige æsler
Lige nu overvejer han andre muligheder end hegn. Blandt andet vogtende hunde som den italienske maremma, der er skabt til at holde ulve og bjørne væk fra fåreflokke i de italienske bjerge.
- Jeg har allerede besøgt Åse Svendsen (fåreavler ved Skærbæk, red.), som nu har flere års erfaring med disse hunde, for at høre nærmere om, hvordan jeg kommer i gang. Selvom det også vil være krævende at have mange store, stærke og selvstændige hunde gående sammen med fårene, så tror jeg lige nu mere på det, siger Henrik Drøhse, som håber, at staten også vil støtte den ide frem for de firtrådede elhegn.
Han tænker desuden også på en helt anden løsning. Nemlig at anskaffe sig fire æsler:
- Ja, jeg har hørt, at dem tør ulve ikke gå efter. De 'slår fra sig', så det skal muligvis også prøves af.
Der eksisterer lige nu to officielle ulvezoner i Danmark. En mellem Ringkøbing og Holstebro, som blev etableret i 2017, og et område på 570 km2 som ligger mellem Herning og Nørre Snede. Det blev udpeget i 2019.
