19-årig: Jeg skal være missionær

Marc Agerbo har netop færdiggjort en HF, og han drømmer om at bliver politibetjent. Men først tager han et helt år til Tanzania for at sælge bibler.  

- Jeg er 100 procent sikker på, at det her er det rigtig og det, som jeg tror på, siger den 19-årige kommende missionær.

D. 1. august rejser han fra Billund til Amsterdam og så videre til det østafrikanske land Tanzania. Det er Luthers Mission som sender ham afsted, og når han er kommet gennem tre ugers sprogskole på swahili, så skal han rundt i fjerne egne af landet og sælge bibler og kristen litteratur.

Og selvom hans omgangskreds  og familie støtter ham, så har den unge mand har oplevet, at nogen også bliver overrasket over hans valg.

Faktaboks: Luthers Mission

Luthersk Mission

  • Luthersk Mission er en kristen organisation, der ønsker at mennesker skal lære Jesus at kende.
  • Organisationen sender hvert år ti unge volantøre afsted og har derudover ca. 30 faste missionæren udsendt i længere perioder.

- Man kan missionere på mange måder. Jeg kender mange, der engagerer sig i kristent arbejde i Danmark. Det er lige så godt. Det virker på en eller anden måde bare mere voldsomt for folk, at man tager til Tanzania, siger Marc Agerbo.

 

Familien tro

Den unge sønderjyde har ikke sin tro fra fremmede og drømmen om at missionere er langt fra ny i hans familie.

- Jeg var ikke særlig gammel, da vi var afsted, så jeg lærte ikke sproget dernede, fortæller Marc Agerbo.

For 15 år siden rejste hans forældre afsted til Tanzania, og udover bagagen tog de også deres fire børn med sig. Deriblandt den fire år gamle Marc.

I 2009 vendte familien hjem til Danmark. Men nu rejser både Marc og forældrene afsted igen.

- Det er noget anderledes. Denne gang skal jeg jo alene rundt i et år. Mine forældre bliver der i fire år, siger han.

 

Hvor kristen er du?

Det er ikke første gang, at nogen har spurgt Marc Agerbo om, hvor kristen han egentlig er. Alligevel svarer han tålmodigt på spørgsmål.

- Det er lidt et typisk spørgsmål. Når man starter på et nyt arbejde eller skole, så spørger folk altid. Men det er et mærkeligt spørgsmål i mine øjne. Enten er du kristen, eller også er du ikke, lyder svaretJ.

quote

Jeg tror på, at Gud passer på mig i Tanzania.

Marc Agerbo

Og den selvsikkerhed på troen holder han fast i. Med et jerngreb, som de, han kalder ”kulturkristne”, nok ikke helt kan følge. For hvor andre kunne have bekymringer over at færdes i et andet land, så er han rolig.

- Det grunder nok i, at jeg har tillid til Hans plan for, hvad vi skal gøre. Jeg tror på, at Gud passer på mig i Tanzania, afslutter han.