19-årig mand anholdt for Toftlund-røveri

En af de tre mænd, som onsdag i sidste uge, røvede Statoil-tanken i Toftlund er nu anholdt.

Der er tale om en 19-årig mand.

Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør klokken 14 i dag.

I følge lokalpolitiet i Tønder vil retsmødet formentlig foregå for lukkede døre af hensyn til de to medgerningsmænd, som stadig er på fri fod.