250 millioner kroner til mere kartoffelmel

Kartoffelmelsfabrik udnytter de gode tider i branchen og bygger nyt for en kvart milliard kroner.

Mens mange landmænd har svært ved at tjene penge nok, så er der stor optimisme hos kartoffelavlerne. Efterspørgslen på kartoffelmel er lige nu så stor, at det har fået kartoffelmelsfabrikken i Toftlund til at bygge til.

De nye bygninger kommer til at koste en kvart milliard kroner, og forventes at stå færdige 1. september i år. Herefter vil fabrikken årligt kunne lave 250.000 tons kartofler om til kartoffelmel.