29-årig blev varetægtsfængslet i fire uger efter overfald med økse

I et lukket grundlovsforhør lørdag eftermiddag blev en 29-årig mand varetægtsfængslet i fire uger.Han sigtes for drabsforsøg med en økse.

Syd- og Sønderjyllands Politi mener, at den 29-årige fredag aften forsøgte at dræbe en 35-årig mand på en adresse i Tønder med fire øksehug i baghovedet.

Den sigtede blev i det lukkede grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg varetægtsfængslet i fire uger. Han nægter og har kæret fængslingen til Vestre Landsret, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Ofret meldes nu udenfor livsfare. Mere kan jeg ikke oplyse om sagen, da den er behandlet for lukkede døre, siger vagtchef Søren Strægaard fra Syd- og Sønderjyllands Politi.