4 indbrud i Tønder natten til søndag

Fire indbrud er det blevet til i Tønder her natten til søndag.

Der har været spredte indbrud i vores 2 politikredse natten til søndag, men i Tønder er der en mindre ophobning lokalt. Der er blevet begået indbrud i Bredebro, Rejsby og 2 gange i Løgumkloster. Alle steder har tyvene gået efter letomsættelige varer, elektronik, smykker, etc.

Derfor og fordi indbruddene ligger ret tæt på hinanden, mener politiet, at der kan være tale om de samme gerningsmænd.

På given foranledning opfordrer politiet naboer til at holde øje med hinandens huse, især nu, hvor mange er på vinterferie. Ser man noget mistænkeligt, så skal man ringe til 114.