40 års jubilæum for fuld udblæsning

Fyrre, fed og frisk på at starte forfra. Tønder Festivalen, der for et år siden stod med det ene ben i graven, er ved at genopfinde sig selv.

Der er fire dage til, at den 40. udgave af Tønder Festivalen begynder, men allerede nu summer det af aktivitet på festivalpladsen.

For et år siden var det usikkert, om jubilæumsfesten overhovedet kunne gennemføres, men nu har kommunen og sponsorerne givet festivalen et ekstraordinært tilskud og tre år til at udvikle festivalen og gøre den til en rentabel forretning.

Det har givet arrangørerne tro på, at de kan gøre festivalen til et af regionens store kulturelle fyrtårne.

Mød Tønder Festivalens bestyrelsesformand, Stig Bang-Mortensen, når vi sender direkte fra Tønder kl. 19.30.

Se mere på Tønder Festivalens egen hjemmeside her