70-årig mand fremstilles i grundlovsforhør sigtet for kniv-drab på hustru og søn

En 70-årig mand bliver søndag klokken 14 fremstillet i grundlovsforhør i retten i Sønderborg. Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi. Manden er sigtet for at have dræbt sin 68-årige hustru og sin 42-årige søn i deres hjem i Møgeltønder vest for Tønder.

Manden har overfor politiet nægtet sig skyldig, og efterforskningen fortsætter uafhængigt af retsmødet i Sønderborg.

Der arbejdes både med tekniske undersøgelser, politihundene foretager rutinemæssigt afsøgninger i større og større cirkler ud fra gerningsstedet, og der foretages yderligere afhøringer.