80-årig kvinde dræbt i frontalt sammenstød

En 80-årig kvinde blev dræbt ved et voldsomt frontalt bilsammenstød på Aabenraavej øst for Tønder. Det er den 3. alvorlige ulykke på samme strækning på et halvt år.

Ulykken skete ved 19.30-tiden mellem Lille og Store Emmerske.

Politiet ved endnu ikke, hvordan ulykken er sket, og der er tilkaldt en bilinspektør. Man kan konstatere, at de to biler har ramt hinanden med ventstre forrest hjørne.

Bil brød i brand

Ved sammenstøddet brød den ene bil - med to yngre mænd i brand. Det lykedes dem dog at komme ud af den brændende bil. De er begge kørt til traumecentret i Aabenraa med lettere kvæstelser.

Kvinden var fører af den anden bil. Hun blev erklæret død på stedet.

Tredje ulykke på samme strækning

Det var tredje gang på et halvt år, at der skete en ulykke på samme strækning.

16. juli kostede et sammenstød et menneske livet og to blev kvæstet.

14. november forulykkede tre unge mænd - alle under 18 år -  i den samme bløde højrekurve ved Emmerske. Chaufføren var kun 17 år, og han mistede sandsynligvis  herredømmet på grund af for høj hastighed.