Bliv kongelig i din ferie

Godsforvalterens tidligere bygning på Schackenborg Slot i Møgeltønder kan snart bookes via slotsferiedanmark.dk.

Lidt kongelig har man da lov at være, siger en annonce for Billed-Bladet. Men nu kan man komme tættere på virkelighedens Prins Joachim og Prinsesse Marie.

 - Vi har store forventninger til stedet for der er allerede efterspørgsel på det, siger konsulent Karl Gulløv.

Marie indretter

Ud over plads til omkring tolv sovende kan bygningen lejes til konferencer eller dagsmøder. Og det er ikke hvem som helst, der indretter den tidligere slotsforvalterbolig.

- Det er især Prinsesse Marie, der sætter sit præg på stedet og hun indretter det blandt andet med møbler fra Schackenborg Slot, siger Karl Gulløv.
 

Fra 6.000 kr. om ugen

Hvis du vil holde ferie tæt på Prins Joachim og Prinsesse Maries slot i Møgeltønder, så koster det fra godt 6.000 kroner op til 12.000 plus forbrug om ugen.