Borgmester til oprykkere: I sætter Tønder på danmarkskortet

Borgmesteren i Tønder jubler over oprykning til den bedste danske håndboldrække. Han mener, at håndbolddrengene sætter kommunen på danmarkskortet.

I aftes voksede Tønders håndboldtræer ind i himlen, da byens hold, TM Tønder, spillede sig op i håndboldligaen blandt de allerbedste hold herhjemme. Tirsdag eftermiddag blev drengene så fejret på rådhuset i Tønder 

Borgmester Laurids Rudebeck, der selv overværede kampen på Sjælland i aftes, var ikke sen til at dele pæne ord ud.

 - Hjertelig tillykke med opryningen. Wow, det var noget af en afslutning, I præsterede i går. Det var spændende. Det var vildt – og det var helt fantastisk, sagde han.

Samtidig lagde han ikke skjul på, at opryningen til landets bedste håndboldrække vil give Tønder Kommune et gevaldigt rygstød.

- I skal vide, at det betyder rigtig meget for Tønder By og Tønder Kommune. Det betyder rigtig meget for vores by, vores selvforståelse – og ikke mindst brandingen af byen. Vi bliver synlige på danmarkskortet. Det er kun positivt, forklarede borgmesteren, der sluttede talen af med et kampråb for håndbolddrengene.

Se borgmester Laurids Rudebeck råbe sejrsråb for håndbolddrengene:

 

Se hele borgmester Laurids Rudebecks tale her: