Dødsbrand ved Bredebro

En brand i en nedlagt landejendom ved Bredebro kostede fredag morgen en 69-årig kvinde livet.

Branden blev opdaget kort efter klokken fem og brandmandskab var hurtigt på brandstedet - men kunne ikke redde kvindens liv.

Branden i morges er den anden dødsbrand i Tønder Kommune i løbet af de seneste otte dage.

Torsdag i sidste uge indebrændte en 88-årig kvinde i sit rækkehus i Skærbæk. Dengang var brandårsagen rygning.

Senere i dag vil politiet forsøge at finde frem til brandårsagen til nattens brand ved Bredebro.