Efter indbrud på asylcenter: Det skaber utryghed

25 splinternye fjernsyn og seks nye computere blev stjålet fra et Asylcenter i Toftlund natten til mandag. Hør den midlertidige leders reaktion på indbruddet i videoen under artiklen.

Tirsdag er store flytte-ind-dag for seks syriske familier på det midlertidige asylcenter i Toftlund, men det nye center har fået en ærgerlig fødsel. Et indbrud natten til mandag har kostet centeret 25 nye fjernsyn og seks nye computere.

Indbruddet har fået den midlertidige leder af Asylcenteret til at indsætte et vagtværn, som skal sørge for at asylcenteret kan have sine ting i fred.

Hør, hvad den midlertidige leder siger til indbruddet i asylcenteret. (Varighed 30 sek.)