Facebook lukker Mikkels private profil

11-årige Mikkel Oldenburg Jensen har fået 80.000 likes på sin fanside. Nu har Facebook lukket drengens private profil, fordi han er under 13 år.

Mikkel Oldenburg Jensen fra Skærbæk i Sønderjylland kedede sig under forårets lockout og begyndte at lægge sit liv ud på Facebook.

Siden har han fået 80.000 likes på sin fanside og er blevet mere populær end de fleste andre danskere på det sociale medie.

Men mandag besluttede Facebook at lukke og slukke for 11-årige Mikkels private profil. Ifølge Facebooks regler skal man nemlig 13 år, før man må oprette en profil. Til gengæld er der stadig liv i Mikkels fanside.

- Mikkel er utrolig ked af det. Han har mistet hele sit sociale netværk. Sådan siger Carsten Oldenburg Jensen til tv2.dk.

Faderen forstår i princippet godt, at Facebook har lukket sønnens side, da de skal leve op til deres egne regler, men han mener, at de rammer forkert.

Det er Mikkels fanside, som har skabt debat. Det er denne side, vi har modtaget kritik for - ikke hans private side, siger Carsten Oldenburg Jensen.