Farvel til diesel og goddag til vind. Med økonomisk støtte fra SE Vækstpulje vil næsten al strøm til årets Tønder Festival komme fra vindenergi.
Foto: Kim Gram, TV SYD
Udgivet
Artiklen er mere end 30 dage gammel
Næsten al strøm til årets Tønder Festival skal komme fra vindenergi. Det gælder både strømmen på festivalen og den strøm, festivalkontoret bruger året rundt.
95 procent af den strøm, som bliver brugt på festivalen, vil i år komme fra vindenergi. Tilmed kommer al den strøm, festivalkontoret bruger året rundt, også fra vindenergi. I 2016 kom 60% af festivalens energiforbrug fra grøn energi.
Tønder Festival Forening har indgået en såkaldt MedVind-aftale, som betyder, at strøm til festivalen fremover skal komme fra danske vindmøller.I 2016 besluttede Tønder Festival, at bæredygtighed skulle været et nyt fokusområde. Det indebar, at der skulle etableres en ny transformerstation, der kunne sikre, at energiforbruget fremover skulle leveres som grøn energi.
Festivalens initiativ om vindenergi sparer festivalen for 100.000 kroner i leje af generatorer hvert år samt udgifterne til brændstof, som har stået i cirka 25.000 kroner årligt.
Økonomisk støtte gjorde det muligt
Tønder festival modtog i foråret 2016 260.000 kroner i støtte fra SE’s Vækstpulje til at gøre festivalen mere bæredygtig. I foråret 2017 søgte festivalen igen SE’s Vækstpulje og fik 250.000 kr. Det betød, at projektet i 2017 kunne realiseres, da Tønder Festival Fond også skød penge i det.
-Det er det største og vigtigste bæredygtighedstiltag i Tønder Festivals historie, at 95% af vores energiforbrug nu kommer fra danske vindmøller. Vi er meget glade for den støtte, vi har fået, siger Kirstine Uhrbrand, administrerende direktør for Tønder Festival.
Festivalen finder sted den 24. til 27. august 2017
Ingrid inviterede fotovogn indenfor - nu er hendes indkørsel fyldt med skrald
Ingrid Marie Lorentzen har siden juli 2024 fået kastet skrald i sin indkørsel.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Hver dag kaster billister skrald i Ingrid Marie Lorentzens indkørsel, fordi hun i juli tillod en fotovogn at parkere. Nu ligger hun på lur for at fange gerningsmændene.
Tomme ketchupflasker, emballage fra færdigretter, sølvpapirskugler, plastikbøtter og mælkekartoner.
Det er bare nogle af de ting, Ingrid Marie Lorentzen mandag til fredag samler op i sin indkørsel på Varde Hovedvej ved Bramming.
- Jeg oplever det som meget, meget krænkende og grænseoverskridende. Jeg kan ikke leve med, at det er en losseplads.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Skraldet blæser nemlig ikke tilfældigt ind på hendes grund. Det bliver kastet målrettet fra billister, der har set sig sure på hende. Helt enkelt, fordi hun i juli sagde ja til, at en fotovogn måtte parkere på hendes grund.
- Jeg kan ikke klare at gå op og hente min avis. Jeg kigger til højre og venstre, før jeg går derop, fortæller Ingrid Marie Lorentzen, hvis hus ligger for enden af en længere indkørsel fra vejen.
Den fem måneder lange chikane - som stadig står på - har også fået konsekvenser for politiets indsats på adressen.
- Jeg har bedt dem om ikke at holde her mere. Og jeg er vred over, at jeg skal sige, at de ikke må, siger hun.
Men trods flytningen af fotovognen på hendes adresse, så kaster flere billister stadig skrald i indkørslen.
Hos Syd- og Sønderjyllands Politi er de overraskede over den virkelighed, som Ingrid Marie Lorentzen møder.
- Jeg synes, det er trist, når det bare er en borger, der gør sin borgerpligt. Jeg er faktisk smårystet over, at folk chikanerer på den måde, fortæller Jan Lambertsen, der er politiinspektør.
Episoderne er ikke blevet politianmeldt endnu. Men skulle det ske, så er Syd- og Sønderjyllands Politi klar til at skride ind.
- Hvis det fortsætter, så har vi udstyr, der kan fange vedkommende. Det er ikke et problem, så sætter vi bare overvågning op på stedet.
Bør I ikke advare borgere, der lægger grund til en fotovogn, om, at man kan opleve chikane?
- Hvis det var en tendens, og noget der var almindeligt, så jo - men det er ikke almindeligt, så det har vi ikke gjort, fortæller Jan Lambertsen.
Foto: Ingrid Marie Lorentzen
Selvom det endnu ikke er blevet til en konkret anmeldelse, så har vestjyden i flere tilfælde taget sagen i egen hånd.
- Jeg har siddet ved indkørslen i to nætter for at se, hvad mønsteret er. Kører bilen herind? Jeg er gået derop fra klokken 23 til 07 for at se, om jeg kan få deres nummerplade. Så kan jeg springe ud, hvis de kommer, fortæller hun.
Derudover er hun ved at få installeret overvågning på grunden, som forhåbentlig skal fange gerningsmændene.
- For at sige det rent ud, vil jeg have hævn. Jeg får stadig skrald, selvom fotovognen ikke holder her længere.
De mange måders chikane har ramt den 75-årige vestjyde.
- Jeg er meget påvirket af det og kan slet ikke have det i mig - nu er jeg lettet over, at det kun er sølvpapirskugler, der for det meste ligger. Jeg kan ikke gøre andet end at håbe på, at det går over af sig selv.
Stormfloden tog træerne – debatten om slotsparkens fremtid spirer
Borgerne i Sønderborg får nu bedre udsyn til byens slot, efter syv træer er blevet fældet.
Video: Kjeld Friis, TV SYD
Syv træer ved slottet i Sønderborg gik ud efter stormfloden i 2023. Nu er de fældet og bliver ikke genplantet. Det giver ærgrelser ved museet.
Sønderborg er fra i dag blevet et egetræ, et asketræ, to lindretræer og tre hestekastanjer fattigere. Syv træer ved Sønderborg Slot er i dag fældet og er nu kun at huske ved en bar plet på jorden.
Det er sket som følge af oktoberstormfloden i 2023, hvor træerne stod under saltvand og derfor ikke længere var sikkerhedsmæssig forsvarlige at have stående. Det skriver Slots- og Kulturstyrelsen.
At træerne nu er væk ærgrer direktør ved Museum Sønderjylland, Axel Johnsen.
- Jeg synes, det er er ærgerligt. Parken består af plæne og træer. Jeg håber ikke, at det kun bliver plæne.
Han har fuld forståelse for, at træerne måtte fjernes, og at der kan være udfordringer med at plante ny, hvis vandet igen skulle stige.
- Jeg er med på, at dårlige træer skal væltes, men jeg forstår ikke, at man ikke må genplante. Det vil jeg gerne drøfte med Slots- og Kulturstyrelsen.
Ifølge Slots- og Kulturstyrelsen skal træfældningen gøre slottet synligt som landmærke.
Syv træer ved Sønderborg Slot er i dag fældet og er nu kun at huske ved en bar plet på jorden.
Foto: Kjeld Friis, TV SYD
- Der vil ikke blive plantet nye træer som erstatning for de gamle, da der af hensyn til beskyttelse af fortidsmindet er forbud mod plantning af nye træer. Dertil er det meningen, at selve slottet skal fremstå som et synligt landmærke i landskabet, skriver Slots- og Kulturstyrelsen.
Mangler en plan
Borgerne i Sønderborg får nu bedre udsyn til byens slot. Det håber museumsdirektøren dog ikke er vedblivende.
- Jeg synes, at der var en fin landskabsplan, da man anlagde slotsparken, hvor man fremhævede ruinen og lod træer vokse op og skabe en park omkring. Det ønsker jeg mig fortsat.
TV SYD
Brug vores app og få de vigtigste nyheder fra Syd- og Sønderjylland lige ved hånden.
Vi indsamler information for at huske indstillinger, forbedre sikkerheden, analysere statistik samt og vise dig funktioner til sociale medier.
Vi sporer dig ikke systematisk på vores hjemmeside eller på tværs af andre hjemmesider og apps.
Du kan altid tilbagetrække eller ændre dit samtykke, ved at klikke på ”Opdater dit cookietilsagn her” i bunden af siden.
Klik på detaljer, hvis du vil vide mere om brugen af cookies.
Statistikcookies hjælper os med at forstå, hvordan vores hjemmeside bliver brugt, så vi kan forbedre den. Vi forsøger at minimere brugen af eksterne tjenester og sikrer, at dine data anonymiseres så vidt muligt.
Navn
Udbyder
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb
Chartbeat
_cb_expires
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref
Chartbeat
_cb_svref_expires
Chartbeat
_cbt
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
Chartbeat
_chartbeat2
Chartbeat
_chartbeat2_expires
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4
Chartbeat
_chartbeat4_expires
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp
Chartbeat
_v__cb_cp_expires
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3
Chartbeat
_v__chartbeat3_expires
Chartbeat
ebx_webtag_
Echobox
userId
tvsyd.dk
Funktionelle cookies
Funktionelle cookies giver os mulighed for at huske dine præferencer og forbedre din brugeroplevelse. Disse cookies er ikke strengt nødvendige, men de gør din oplevelse mere personlig og problemfri.
Navn
Udbyder
csrftoken
instagram.com
bcookie
LinkedIn
bscookie
LinkedIn
csrftoken
instagram.com
JSESSIONID
LinkedIn
jwplayer.bandwidthEstimate
tvsyd.dk
jwplayerLocalId
tvsyd.dk
lang
LinkedIn
lang
LinkedIn
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
YouTube
LAST_RESULT_ENTRY_KEY
youtube.com
li_gc
LinkedIn
lidc
LinkedIn
tableau_locale
public.tableau.com
tableau_public_negotiated_locale
public.tableau.com
Nødvendige cookies
Disse cookies er essentielle for at vores hjemmeside fungerer korrekt. De sikrer grundlæggende funktioner. Uden disse cookies ville siden ikke kunne fungere optimalt.
Navn
Udbyder
app_banner_enabled
tvsyd.dk
breaking
tvsyd.dk
breaking_banner_dismissed
tvsyd.dk
CookieConsent
tvsyd.dk
frequencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyCategoryV2
tvsyd.dk
recencyLastVisitV2
tvsyd.dk
tv2reg_cookie_consent
tvsyd.dk
visitedPagesV2
tvsyd.dk
visitHistoryFrequencyV2
tvsyd.dk
XSRF-TOKEN
tvsyd.dk
Præference-cookies
Præference-cookies husker dine valg, så vi kan tilpasse hjemmesiden efter dine behov. Disse cookies sikrer, at du får en mere personlig oplevelse ved hvert besøg.
Navn
Udbyder
NID
Google
Ikke tildelte cookies
Disse cookies er endnu ikke blevet kategoriseret. Vi arbejder på at identificere deres formål og sikre, at de respekterer dine privatlivsindstillinger.
Navn
Udbyder
pusherTransportTLS
no-domain
sentryReplaySession
no-domain
tv_syd_session
tvsyd.dk
Markedsføringscookies
Vi anvender ikke selv markedsføringscookies, men vi har valgt at kategorisere en række cookies, som eksterne partnere sætter, som netop markedsføringscookies for at gøre dig som bruger opmærksomme på dem. Vi anvender kun eksternt indhold når det er vores vurdering, at det løfter kvaliteten af vores journalistik eller at det er bydende nødvendigt.