Flugtfange kendt for rå vold

Politiet betegner manden, der er flygtet fra arresten i Tønder, som farlig. Han er bl.a. tidligere dømt for brutal vold.

Han var således i et rehabiliterings-projekt på et skib med til at mishandle skibets kok.

Det begyndte i flugtfangens kahyt, hvor han og en kammerat drak sammen med kokken, skriver fyens.dk

Det endte med, at de to overfaldt kokken og bandt hans hænder og fødder. I halvanden time mishandlede de kokken, som bl.a. fik lagt et reb om halsen og en plastikpose trukket ned over hovedet, slået med knytnæver og brændt med en lighter.

Så blev han hevet op på dækket, hvor de to voldsmænd truede kokken med at smide ham overbord, mindre han gav dem penge.

Episoden fandt sted for godt en halv snes år siden, og kostede dengang flugtfangen to års fængsel.