Fremgang for Tønder Bank

Tønder Bank har offentliggjort regnskab for 1. halvår på 39,9 mio. kr. før skat. Det er 60 pct. bedre end samme periode sidste år.

Resultatet på 39,9 mio.kr. før kursreguleringer, nedskrivninger, resultat af kapitalandele og skat er bedre end ventet.

Fremgangen skyldes bl.a. en stigning i nettoindtægterne på 8,4 mio.kr. og en stigning i rente- og gebyrindtægterne på 11,5 mio.kr.