Hun fik nej i banken, men ja hos de alternative pengeudlånere

Antallet af alternative pengeudlånere vokser kraftigt. De siger ofte ja, hvor bankerne sige nej, men de tager sig godt betalt.

Boliglån er ikke kun noget, man får via sin bank. De alternative låneudbydere kan fortælle om meget store stigninger i udlån til boligkøb. Også her i Syd- og Sønderjylland.

I de fjorten kommuner i Syd- og Sønderjylland har otte alternative udbydere øget deres udlån fra 24 mio. kr. i 2014 til 136 mil. kr. sidste år. På landsplan har de femdoblet deres udlån i perioden til en mia. kr. Det fremgår af en opgørelse, som Boliga.dk har foretaget for TV SYD.

En af lånerne er Sussi Borring-Olsen. Hun er efterlønner og fik afslag i sin bank, da hun flyttede fra Rødovre til Frifelt og forelskede sig i et hus til 450.000 kr.

Selv om hun havde 250.000 kr. i kontanter, fik hun afslag i Arbejdernes Landsbank til at låne resten. I stedet fik hun et lån i Udenombanken. Men prisen var dobbelt så dyre renter.

Hør Sussi Borring-Olsen fortælle i klippet her: 

 

Her er uddrag af det svar, som Arbejdernes Landsbank har sendt til TV Syd:

- Vi vurderer alle henvendelser om fx boligkøb individuelt. Hvor stort et rådighedsbeløb man skal have for at kunne købe drømmehuset afhænger af den enkelte families økonomi, forbrugsmønstre, ønsker osv. Som tommelfingerregel anbefaler vi p.t., at en familie på to voksne har 11.000 kr. til rådighed, når de faste udgifter er betalt.

Så meget er otte alternative udlånere vokset i Syd- og Sønderjylland siden 2014. Kilde: Boliga.dk 

TVSyds dækningsområde
Lånesum 2014, 2015 og 2016
KommuneLånesum 16Lånesum 15Lånesum 14
Esbjergkr. 7.566.000kr. 4.241.000kr. -
Fanøkr. 1.050.000kr. -kr. -
Tønderkr. 7.407.500kr. 6.109.000kr. 415.000
Aabenraakr. 14.996.714kr. 7.770.000kr. 3.402.000
Sønderborgkr. 7.744.000kr. 10.465.208kr. 929.000
Haderslevkr. 14.026.000kr. 13.620.000kr. 4.915.000
Vardekr. 5.168.000kr. 7.326.000kr. 905.000
Koldingkr. 4.891.000kr. 3.570.000kr. 1.610.000
Fredericiakr 10.867.000kr 1.360.000kr 2.320.000
Hedenstedkr 11.753.000kr 2.441.000kr 180.000
Horsenskr 5.588.000kr 3.600.000kr 2.325.000
Vejlekr 26.319.000kr 7.993.000kr 4.170.000
Vejenkr. 15.470.000kr. 5.466.000kr. 2.377.500
Billundkr. 3.773.000kr. 1.770.000kr. 625.000
I altkr. 136.619.214kr. 75.731.208kr. 24.173.500