Hund død i brand i Møgeltønder

Den forhenværende fattiggård i Møgeltønder står i flammer. Politiet oplyser, at en hund skulle være omkommet i branden.

Onsdag aften ved 18-tiden udbrød der brand i den gamle fattiggård, som i dag er privatbolig på Kogen i Møgeltønder.

Vagtchef Claus Skovgaard ved Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser til TV SYD, at brandvæsenet stadig kæmper med at slukke branden kl. 20.30, samt at de endnu ikke kender årsagen til brandens opståen.

Der er ingen mennesker kommet tilskade.

Se mere tv på localeyes.dk 

OPDATERET: Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser torsdag morgen, at man har løftet tagkonstruktionen af den tidligere fattiggård i Møgeltønder for at passe på bygningens murværk. Huset er derfor pt. ubeboeligt. Slukningsarbejdet er færdigt, men årsagen til branden er endnu ukendt, oplyser politiet videre.

Hund omkommet i historisk bygning i Møgeltønder