Ingen forklaring på fæl lugt i huse

Syd- og Sønderjyllands Politi melder, at den underlige lugt, som har ramt huse i Frifelt ved Skærbæk, ikke er farlig. Men politiet kan på nuværende tidspunkt ikke forklare fænomenet.

- Politiets indsatsleder er på stedet og kan meddele, at der i øjeblikket er kontrol over situationen og at der ikke er fare på færde, skriver politiet i en pressemeddelelse.

Kloak-system skyllet

Allerede onsdag eftermiddag mærkede de første beboere en underlig lugt. Det lokale beredskab og Dong blev sendt til stede. Lugten forsvandt, da kloaksystemet blev skyllet igennem.

Lugten kom tilbage

Ved ti-tiden torsdag var lugten tilbage. Brandvæsen, Tønder Kommunes miljøvalgt, Tønder Forsyning, Tønder Kommunes Fjernvarmeafdeling og Beredskabsstyrelsens udrykningshold blev sendt til stedet.