TV der bevæger dig

Interessen er faldet for Møgeltønder

Efter de kongelige i sommers valgte at flytte fra Schackenborg, forsvandt også Møgeltønders største trækplaster. Nu venter man nervøst på sommeren 2015 for at se, om turisterne kommer igen.

06:23

Foto: Orla Thorsager Andersen

1 af 2

Det var på godt jysk en rigtig øv-dag, da kongehuset meddelte, at Prins Joachim og Prinsesse Marie ville flytte fra deres officielle residens på Shackenborg Slot, for i stedet at bo i København.

Dengang kaldte turistchefen, Bodil Thomsen, flytningen for en katastrofe for byen. Og i følge hende var det med god grund.

- Vi kan se, at interessen for Møgeltønder er mindsket en smule efter Prins Joachim og Prinsesse Marie flyttede, siger turistchefen til TV SYD.

Dog er der håb for fremtidens turisme i byen. I følge turistchefen håber de på, at slottet enkelte dage vil give besøgende mulighed for at se slottets sommerstue og høre om dets historie.

- Vi håber på, at det at folk kan komme ind på slottet igen vil trække flere turister til byen, fortæller turistchefen.

Slotsgaden i Møgeltønder er i dag temaet for Naboer. Så hvis du vil se mere til gadens indbyggere og høre om slottets historie, så se med når vi sender Naboer på TV SYD+ i dag klokken 15:00 og igen klokken 19:55.