TV der bevæger dig

Kommunen har brandsikret Maries hjem

Ældre mennesker er overrepræsenteret blandt dem, der omkommer i brande i eget hjem. Derfor tilbyder Tønder Kommune gratis brandsikring til kommunens ældre.

Marie Mamsen har fået sit hjem brandsikret af Tønder Kommune. Foto: Thomas Larsen-Bjerre, TV SYD

Marie Mamsen er en af Tønder Kommunes ældre borgere, der har fået tilbud om gratis brandsikring.

Statistikker viser nemlig, at ældre er overrepræsenteret blandt dem, der omkommer i brande i eget hjem. I Sønderjylland omkommer flere personer i brande end i resten af landet.

Hvis vi bare kan få halveret antallet af folk, der omkommer i brande, så er vi nået rigtigt langt

Jacob Christensen, Brand og Redning, Sønderjylland

Derfor tilbyder Tønder Kommune nu at brandsikre ældre borgeres hjem.

- Hvis vi bare kan få halveret antallet af folk, der omkommer i brande, så er vi nået rigtigt langt, siger Jacob Christensen, Brand og Redning, Sønderjylland. 

Det er ÆldreSagen, der i samarbejde med Brand og Redning og hjemmeplejen i Tønder Kommune, har søgt og fået 350.000 kroner til brandsikringen.

01:00

Hør Jacob Christensen fra Brand og Redning fortælle, hvordan de kan brandsikre de ældres hjem.

Luk video

Brandsikringen kan bestå i alt fra at sætte røgalarmer op til at tjekke hjemmene for brandfælder.

Kommunens hjemmepleje skal også trænes i at tjekke op på brandsikkerheden i de ældres hjem, så arbejdet kan gøres løbende og uden store ekstra omkostninger. 

Projektet bliver rullet ud løbende henover over året.