Mennesker og dyr reddet ud af brand i nat

Mennesker og dyr reddet ud af brand på institution i Sæd ved Tønder. Ingen tilskadekomne.

Alle beboere, to heste og nogle grise slap godt fra en brand i institutionen på Ubjergvej i Sæd.

Kl. 03.17 fik Syd- og Sønderjyllands Politi meldingen om brand.

- Efterslukningen er i gang nu, og alle beboere er genhuset via kommunen, fortæller vagtchef Ivan Gohr Jensen, Syd- og Sønderjyllands Politi, lørdag morgen til TV SYD.

Beboerne er genhuset på en anden institution i Tønder indtil videre.

Noget tyder på, at branden opstod på institutionens høloft, men den endelige årsag foreligger endnu ikke. Politiets teknikere skal senere undersøge brandstedet for at finde en årsag til branden.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.

 

 

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.