Møbelfabrik i flammer

En voldsom brand udbrød henad 05-tiden fredag morgen på virksomheden Findahls Møbler i Skærbæk i Sønderjylland.

Efter cirka en time stod 300 kvadratmeter produktionsbygning i flammer, og der er frygt for, at ilden breder sig, fortæller vagtchefen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

- Heldigvis blæser vinden røgen væk fra byen, så der er ikke fare for borgerne. Heller ingen mennesker er kommet til skade på virksomheden, siger vagtchefen.

Brandvæsnet har fået hjælp fra Beredskabsstyrelsen til nedkæmpelsen af branden, som menes at være opstået i møbelfabrikkens lakeringsafdeling.

Hovedvej spærret

Den voldsomme brand på Findahls Møbelfabrik i Skærbæk påvirker trafikken på hovedvej 11, syd for Ribe.

På grund af den kraftige røg og de mange slukningskøretøjer på stedet, er hovedvejen spærret på ubestemt tid.

Politiet oplyste 9.30, at efterslukningen på fabrikken er gået i gang.

Her ligger fabrikken (Google Maps)

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.