Naboer fik sidegevinster: Million faldt i Bredebro

Klasselotteriet står bag det nye Nabolotteriet, hvor der lokkes med masser af sidegevinster. Søndag faldt hovedgevinsten i Bredebro.

Nabolotteriet er indrettet, så man spiller på sin adresse. Men samtidig har spillere, som bor i nærheden af vinderen mulighed for at få sidegevinster.

De spillere, som bor tættest på, vinder 50.000 kr. Det gør Kjeld (efternavnet ikke opgivet):

- Tak, skal du have, lyder det fra Kjeld, som blev noget overrasket, da han modtog nyheden.

Og gevinsten – ja, den deler han med fruen:

- Altså, nu vil jeg ud og have mig en elcykel. Det har jeg ønsket mig længe – og så skal vi en tur ud at rejse, tilføjer den glade vinder.

Et andet sted i oplandet faldt sidegevinsten også på et godt sted:

- Vi tænker på at skifte bil – så det passer bare helt fint at vinde 50.000 kroner, fortæller vinderen, som hedder Martin til fornavn.

Hovedgevinsten i Nabolotteriet, som drives af Klasselotteriet, er tidligere faldet i bl.a. Hedensted/Løsning.