Det voldsomt skrantende fugleliv i et af landets vigtigste og mest unikke fugleområder Tøndermarsken skal ikke regne med frivillig hjælp fra landbruget og Tønder Kommunes forpagtere. Det fremgår af nye tal fra Fødevareministeriet, oplyser Ritzau.
En ny status fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) slog for få dage siden fast, at det står skidt til for blandt andet engfuglene i området.
Antallet af ynglepar ligger under en fjerdedel af målet. Tilbagegangen af blandt andet viber og kobbersnepper skyldes ifølge forskerne især landbrugets dræning af arealerne. Det forhindrer den nødvendige oversvømmelse af dele af området, som ville sikre fuglene insekter og orm i våde lavninger.
Såvel Tønder Kommune som Miljøministeriet har længe henvist til, at en ny frivillig aftale med lodsejerne i marsken om afvandingen i området vil løse problemet. Men nu viser en helt ny opgørelse fra Fødevareministeriet, at ordningerne bliver særdeles sparsomme og kun dækker en ganske lille del af området.
Landmændene kan få et tilskud på 1.400 kroner pr. hektar om året, hvis de stopper dræning af deres marker.
De frygter imidlertid, at Tøndermarsken bliver til sump, hvis dræningen stoppes.
Kun 32 procent er med
Kun 32 procent af selve kerneområdet for ynglende engfugle bliver dækket med de frivillige aftaler. Dermed bliver der kun tale om frivillige aftaler på 274 hektar af kerneområdets 851 hektar. Dertil kommer, at kerneområdet kun udgør en meget lille del af det samlede område på i alt godt 2500 hektar.
Ansøgningerne på de 274 hektar fordeler sig med 178 hektar (eller 76 procent) fra Tønder Kommunes forpagtere, 44 hektar fra statens forpagtere (100 procent) og 52 hektar fra de private landmænd (ni procent).
EU har i en årrække truet Danmark med en EU-retssag for forvaltningen af naturområdet, der er vigtigt yngleområde for en række fuglearter. Statens forsøg på at løse problemerne gennem frivillige ordninger har gentagne gange mødt voldsom kritik fra blandt andet de grønne organisationer.
Sagen kort
* I 1988 blev området fredet af hensyn til fuglelivets sjældne arter.
* Tilbagegangen fortsatte i årene efter trods fredningen på grund af intensiv landbrugsdrift.
* I 2001 indgik Fødevareministeriet frivillige aftaler med landmænd, der fik penge for at skabe mere fugtige fuglevenlige områder.
* I 2003 skrev EU-Kommissionen til den danske regering, at Danmark formentlig overtrådte både EU's fugledirektiv og habitatsdirektivet på grund af dårlig forvaltning af de enestående naturområder.
* Fødevareministeren satte prisen op for kompensation til landmænd, så de nu kunne få 2000 kroner pr. hektar for at dyrke miljøvenligt. Det fik mange landmænd til at gå med i aftalen.
* Aftalen udløb i 2007 og er siden kun erstattet af lavere beløb, hvilket har fået de fleste til at droppe ud.
* En ny frivillig aftale sikrer landmændene 1400 kroner per hektar for at være med. Interessen viser sig nu beskeden.
* EU-Kommissionen sendte i vinter en begrundet udtalelse til Danmark - sidste skridt før en egentlig retssag.
* En ny rapport fra Danmarks Miljøundersøgelse slog i sidste uge fast, at fuglelivet fortsat har det skidt. Rapporten efterlyser permanente løsninger.
