Nyt lydstudie ved Vadehavet

Midt mellem Ribe og Tønder har en lærer levet sin drøm ud: Han har taget orlov fra lærerjobbet og har indrettet et lydstudie. Studiet har haft snigpremiere før åbningen søndag.

- At starte et lydstudie har altid været en drøm for mig, fortæller Jesper Christophersen

Hele Jespers liv har været et mix af musik, lyd, computere, undervisning og teknik. Så det er helt naturligt for ham, at han nu får knyttet alle enderne sammen i ZenStudiet, som er indrettet i Bredebro.

Med siden Commodore 64

- Der er ingen tvivl om, at jeg kan trække på alle de ting, jeg tidligere har arbejdet med, forsætter Jesper Christophersen. Jeg har jo altid spillet musik og også spillet i band i mange år. På computerområdet har jeg været med siden Commodore64.

- Undervisningsdelen passer jo også perfekt ind, da en stor del af ZenStudiets målgruppe netop er unge mennesker, der gerne vil i gang med deres musiske karriere.

Bedre end X-Factor

ZenStudiet vil være åbent for alle. Lige fra reklame-jinglen over sangen til bedsteforældrene til reulære demobånd.

- Og interessen for at synge og spille musik er jo enorm. Bare se på alle de talentprogrammer, der bliver vist i tv. De håbefulde mennesker rejser jo pokkers langt for at komme til f.eks. X-factor audition, notorer Jesper Christophersen. Her skal de stå i kø i timevis, og i 99 pct. af tilfældene får de slukket drømmen af en kold spand Blachmann.
 

Hør smagsprøver her

- Hvis de samme mennesker i stedet brugte pengene og tiden på en dag her i ZenStudiet, så ville de i stedet kunne gøre en enorm forskel for deres musiske fremtid.
Kort film fra Zenstudiets snigpremiere med Steffen Paust og Jonas Letzius Rasmussen, som var i studiet d. 28.12. og indspillede to sange:
Steffen Paust ? ?I Believe?
Steffen Paust ? ?Imagine?