Plejehjem holder ferie for arven

En taknemmelig beboer på Bedsted Plejehjem i Tønder testamenterede et beløb til en fælles ferie, og nu tager de afsted.

Ældre Sagen oplyser, at den fælles ferie begynder på mandag, når turen går til Dronningens Ferieby i Grenaa. Her findes alle faciliteter for ældre og gangbesværede, og derfor kan stort set alle tage med i de tre busser, der er bestilt. 

Kun seks bliver tilbage sammen med et ægtepar, der har meldt fra.  

I forbindelse med ferien er der blandt andet planlagt en sejltur på Silkeborg-søerne. Der bliver mulighed for at besøge Århus og gå på sightseeing i Grenaa, og der er planlagt et besøg i Kattegat-Centret med det berømt haj-akvarie.