Politi: Har du set disse tricktyve?

Politiet beder om hjælp til at finde et udenlandsk par, der torsdag stjal guldkæder fra en smykkeforretning.

Politiet har offentliggjort billeder af et udenlandsk par, der torsdag stjal smykker i Tønder.

En engelsktalende kvinde og en mand kom torsdag formiddag ind i en smykkeforretning i Vestergade i Tønder og bad om at se på guldsmykker. Parret gav udtryk for, at de ville købe nogle guldkæder, der blev pakket i æsker. Da de skulle betale for kæderne, havde de ikke penge nok med.

Ekspedienten tog derfor posen med æskerne, hvor kæderne lå i, og satte den ned bag disken og viste parret vej til den nærmeste pengeautomat, så de kunne hæve penge til kæderne.

Undervejs har parret fået kæderne ud af æsken og stjålet dem. 

Se billeder af parret fra butikkens overvågningskamera øverst i artiklen. 

Hvis du har set tricktyvene eller har andre oplysninger i sagen, så ring til politiet på 114.

Signalement: 

Kvinde:
  • Østeuropæisk af udseende med langt sort hår
  • Medbragte en sort/sølvfarvet skulder taske
  • Talte engelsk
Mand:
  • Østeuropæisk af udseende med kort, sort hår
  • Talte engelsk