TV der bevæger dig

Politi sigter mor for at slå børn i årevis

Igennem mange år er en dreng og en pige blevet slået af sin mor, siger politiet i Tønder. Moren er fængslet i en uge.

00:18

1 af 2

En 44-årige kvinde er tirsdag ved et grundlovsforhør blevet varetægtsfængslet i en uge, oplyser politiet.

Volden skal være gået ud over en søn og en datter.

Sønnen er i dag 17 år, og ifølge politiets sigtelse skal han have fået tæsk, siden han var seks år.

Datteren er nu syv år. Hvor længe hun har været udsat for volden, er politiet mere usikker på, lyder det fra lederen af lokalpolitiet i Tønder, Svend Erik Paulsen.
 
Han vil ikke sige, om kvinden nægter eller erkender sig skyldig.
Og han vil heller ikke fortælle, hvordan politiet har fået kendskab til sagen - og om det for eksempel er sket gennem Tønder Kommune.

Børnene er nu midlertidigt anbragt et andet sted.

Mest sete på tvsyd.dk