Redningsaktion: To personer og en hund sad fast i kviksandet

Der var en redningshelikopter ude for at lede efter uheldige borgere.

En kvinde, en mand og en hund sad lørdag fast i noget kviksand og måtte have politiets hjælp til at slippe fri. Den ubehagelige hændelse fandt sted i Vadehavet ved den sydlige del af Rømø

De uheldige personer var gået ud i havet, da de pludselig sad fast i kviksandet, og vandet var begyndt at stige. De alarmerede selv politiet fra en mobiltelefon, men de vidste ikke præcist, hvor de var henne.

Derfor måtte politiet køre en del rundt for at finde dem, og der fløj også en redningshelikopter langs kysten. Klokken 14.40 blev de fundet og bragt ind på land i god behold, oplyser vagthavende hos Sydøstjyllands Politi.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her, eller ændre din browsers indstillinger.