Rekonstruerede dobbeltmord

Politiet var i dag mødt talstærkt op i Møgeltønder for at rekonsturere dobbeltdrabet fra efteråret sidste år.

Det er stadig uvist, hvad formålet var med rekonstruktionen. Men TV SYD erfarer, de to personer, der har været anholdt i sagen siden september også deltog i rekonstruktionen.

Alle retsmøder i sagen har været holdt for lukkede døre. Derfor er det småt med oplysningerne om udviklingen i dobbeltdrab-sagen.

En 68-årig kvinde og en 42-årig mand, som er mor og søn, blev dræbt i Møgeltønder i september sidste år.