Se Maries mave

Stor fokus på den gravide prinsesse Marie, der er Tønderfestivalens protektor og er med til at åbne den 37. festival i eftrmiddag.  

Borgmester Laurids Rudebeck forestår den officielle åbning af festivalen med nogle gode ord på Torvet kl. 15. Men han vil nok opleve, at mange øjne vil være rettet mod prinsesse Marie. Hun har sin første officielle opgave efter det onsdag blev offentliggjort, at parret på Schackenborg venter deres andet barn i januar.

Snak med frivillige

Prinsesse Marie vil efter åbningen på torvet blive ledsaget til festivalpladsen, hvor hun får en rundvisning og mulighed for at tale med enkelte af de 2.000 frivillige hjælpere, der arbejder for den traditioonsrige musikfestival.