Pif-ålen lever kun ét sted i Danmark, og det er ved Tønder. Den hedder officielt en dyndsmerling. Takket være et stort naturgenoprettelsesprojekt ser det ud til, at arten overlever.
- Det er en klar sensation i disse tider, hvor vi ellers taber biodiversitet, siger biolog Peter W. Henriksen til TV SYD.
Den er perfekt tilpasset livet i de ofte iltfattige, plumrede vande, fordi den via tarmen kan udnytte ilten i luften, som indtages gennem munden og "pruttes" ud via endetarmen - deraf det sønderjyske navn "pif-ål".
- Det er en slags nød-åndedræt, som gør, at den kan overleve steder, hvor der ikke er så mange fjender som fx gedder og ål, fortæller rådgivende biolog i Limno Consult, Peter W. Henriksen, til TV SYD.
- Jeg har aldrig hørt den lave pruttelyde, men da den var mere almindelig, fik fiskerne den i ålerusen som bifangst, og de kunne høre den, og derfor har den fået øgenavnet pif-ål.
Naturgenopretningen har betydet, at der igen dannes højmose i Sølsted Mose, og det har skabt gode levesteder for sjældne planter, fugle og fisk.
Ifølge Ole Ottosen, miljømedarbejder i Tønder Kommune, var der godt gang i fangsten, da ruserne senest blev sat ud i juni:
- I 2015 lykkedes det os kun at fange og registrere tre styk. Her fire år senere er der i løbet af blot en enkelt uge blevet fanget hele 20 dyndsmerlinger. Alt tyder derfor på, at arten er tilbage i betydeligt større antal end før moseprojektet.
En stor succes
Før 2015 var der så få dyndsmerlinger tilbage, at der var frygt for, at arten ikke ville overleve i Danmark.
Derfor glæder den flotte fremgang også formanden for Tønder Kommunes Teknik- og Miljøudvalg, Bo Jessen:
- Formålet med genskabelsesprojektet var netop blandt andet at skabe optimale forhold for sjældne og truede dyrearter. Dyndsmerlingens fremgang er en klar indikation på, at Sølsted Mose-projektet er en stor succes. Det kan vi kun være ovenud tilfredse med.
Næsten udryddet
Før anden verdenskrig levede dynsmerlingen i stort antal i åer, grøfter og moser i Sønderjylland.
Når dyndsmerlingen næsten forsvandt, så skyldes det blandt andet mere intensiv brug af landskabet med dræning, regulering og afvanding af vådområder samt oprensning af mudder og vandplanter hvert år i kanaler og grøfter.
- Nu håber vi, at den kan brede sig via åsystemerne, der har forbindelse til Sølsted Mose, fortæller Peter W. Henriksen til TV SYD.
- Vi oprenser ikke længere kanalerne og fjerner dermed ikke længere dyndsmerlingens levesteder, som man gjorde før.
Truet af tørke
Sommeren 2018 var ekstrem tør, og derfor var der stor bekymring for, om dyndsmerlingen ville overleve.
- Sølvsted Mose er det nordligste sted, den lever, og derfor tror vi, at den har udviklet helt særlige genetiske egenskaber, der gør, at den kan overleve i Danmark. Derfor vil det ikke være en god løsning at importere dyndsmerlinger fra andre lande, siger Peter W. Henriksen til TV SYD.
Hvorfor kaldes det en pif-ål?
Dyndsmerlingen er en ferskvandsfisk på op til omkring 25 cm. Den lever, som navnet antyder, i damme, grøfter og kanaler med blød bund og masser af vandplanter.
Her ligger den om dagen nedgravet, mens den om natten føler sig frem til lækkerier i form af insekter og orme med sine talrige føletråde om munden. Den lægger sine æg imellem vandplanter, hvor ynglen lever i de første måneder.
Den elsker varme og lever derfor kun i vandområder uden skyggende træer. Den er perfekt tilpasset livet i de ofte iltfattige plumrede vande, idet den via tarmen kan udnytte ilten i atmosfærisk luft, som indtages gennem munden og "pruttes" ud via endetarmen - deraf det sønderjyske navn "pif-ål".
Den er så truet, at den er på den nationale rødliste (kritisk truet), og den er desuden en del af udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området Sølsted Mose. Arten findes i de fleste lande langs Østersøen, men er gået meget tilbage i bl.a. Tyskland og Holland, hvor der er flere projekter for redning af arten.
I Danmark var den indtil omkring Anden Verdenskrig udbredt mange steder i det vestlige Sønderjylland, men er pga. afvanding, oprensninger og tilgroning af vådområder stort set forsvundet.
Det sidste levested i Danmark er muligvis Sølsted Mose.
Tønder Kommune gennemførte Sølsted Mose-projektet i perioden 2011 - 2015.
Projektet omfatter 240 hektar og kostede 15 mio. kr., som blev finansieret af EU-LIFE-midler, A.P. Møllers Fond, 15. Juni Fonden og Tønder Kommune.
