Hvert forår og efterår stimler op mod en million stære sammen i levende skyer over marsken omkring solnedgang og laver mønstre på himlen, inden de lander og sætter sig til at sove. Fænomenet kaldes sort sol.
Naturvejleder Iver Gram arrangerer udflugter til sort sol, og han frygter, at fænomenet vil forsvinde i løbet af ti år.
- Vi kommer gradvist til at opleve, at stæreflokkene bliver mindre, fordi stærene får svært ved at finde føde i marsken, siger Ivar Gram.
Han forudser, at stærene bliver spredt i mindre flokke over større områder, fordi de ikke kan finde føde i den danske del af marsken.
Insektlarver
Stærene får halvdelen af deres føde fra insektlarver, der lever i våd marskjord, men marsken bliver stadig mere tør, fordi landmændene dræner jorden.
Landmændene kan få et tilskud på 1.400 kroner pr. hektar om året, hvis de stopper dræning af markerne, men den ordning er ikke attraktiv for dem. De frygter, at marsken ender som sump, så kreaturer og får ikke har arealer til græsning.
Kun 32 procent af kerneområderne for ynglefugle er omfattet af frivillige aftaler med landmændene om at stoppe dræningen af deres marker.
Iver Gram forudser, at stærene bliver spredt i mindre flokke over større områder, fordi de ikke kan finde føde i den danske del af marsken.
EU har i en årrække truet Danmark med en EU-retssag for forvaltningen af naturområdet, der er vigtigt yngleområde for en række fuglearter.
Statens forsøg på at løse problemerne gennem frivillige ordninger har gentagne gange mødt voldsom kritik fra blandt andet de grønne organisationer.
