Stadig intet spor af flugtfangerne fra Tønder

Alaa Sakatni og Hameed Qatra der i tirsdag stak af fra arresten i Tønder efterlyses nu internationalt. Samtidig vil en lokal folketingspolitiker sikre, at flugter som den fra Tønder i fremtiden bliver umulige.

Siden den narkodømte Hameed Qatra og Alaa Sakatni, der er dømt for vold, tirsdag aften sprang fra Tønder arresthusets tag og ud i friheden er politiet ikke kommet på sporet af dem. Den 26-årige Hameed Qatra standsede en bil fra hjemmeplejen og stak af i den, mens den 18-årige alla Sakatni blev hentet i en ventede bil.

Det får nu politiet til at udvide deres eftersøgning mod udlandet.

Samtidig får tirsdagens flugt nu politikkerne på banen. Nu skal der ske handling. Derfor har socialdemokraternes Benny Engelbrecht nu bedt justitsminister, Karen Hækkerup, om at se nærmere på de mange slidte og gamle arresthuse her i vores region.

- Jeg har været i dialog med justitsministeren, som har givet mig et klart tilsagn om at de fire sønderjyske arresthuse, som jo er bedagede, at de indgår i en analyse for at undersøge om man kan lave noget nyt helt fra bunden, siger Benny Engelbrecht og forslår, at et konkret bud kunne være at man samler de fire arresthuse i een ny bygning i en by i stedet for fire forskellige steder.