TV der bevæger dig

Stor teater-succes i lille-bitte landsby

Sønderjyske Bovlund Teaterforening har slået alle rekorder. For 4. dag i træk spilles for fulde huse.

02:13

Den lille sønderjyske landsby har succes med opsætningen af "Midt om Natten". Til hver forestilling må de afvise folk.

1 af 2

For landsbyen med omkring 30 husstande har opgaven med at sætte teaterstykket Midt om Natten op været "til tider uoverskuelig og uoverkommelig", som bestyrelsesmedlem Ingeborg Lautrup-Jacobsen udtrykker det.
- Men succesen er et bevis på, at selv en lille landsby kan udrette store ting, siger hun.

Sammenhold

Opskriften er en enorm entusiasme og opbakning. Det gælder økonomisk naturligvis, men også selv små ting. For et teaterstykke med 55 medvirkende - 38 af dem amatørskuespillere - kræver, at alle detaljer er i orden.

Ny standard

Frilufts-teaterstykket er hver dag blevet set af over 300. Man har været nødsaget til at afvise folk, der gerne ville se stykket. På trods af, at teaterstykket også spiller i Kolding.
- Det her sætter en ny standard for vores arbejde, men betyder også et fantastisk sammenhold i vores landsby, siger Ingeborg Lautrup-Jacobsen, der sender mange kærlige tanker op til vejrguderne, der først forhindrede dem i at øve stykket i to dage med spandevis af regn, men sidenhen har tilsmilet det lokale kulturelle tiltag med sol og varme. 

Mest sete på tvsyd.dk