Storkeunge død i Skærbæk

En af ungerne i storkereden i Hjemsted Oldtidspark er død. Ungen er smidt ud af reden, skriver storkene.dk

Noget tyder på, at ungen er død af sult, selv om storkeparret har fået serveret masser af mad ved reden.

- Det nye unge storkepar, der yngler i Hjemsted Oldtidspark hvor der for et par uger siden kom storkeunger til verden, har mistet den ene af de små unger? siger formand for Storkene.dk, Jess Frederiksen.

Serviceleder Brian Wind sørger for foder til storkene, som har svært ved at finde mad omkring Skærbæk. Men det ser ikke ud til at ungen har fået  gavn af det.

- Vi kan se, at storkeungen er noget skravlet og viser tegn på at være underernæret. Og det er desværre helt naturligt, at storkeforældre opgiver unger, der ikke kan følge med eller er syge og kaster dem ud af reden. For os mennesker virker det barsk, men storkene gør det for at få redde de raske unger og ikke bruge energi på syge og underernærede unger.

Der menes at være to unger tilbage i reden i Skærbæk.

Storkene.dk kunne søndag berettet af tre storkeunger ved Roskilde er flyveklare. Her er ikke tale om vilde storke som i Skærbæk.