Tabte formandsvalg - vil nu i Folketinget

Henrik Frandsen, Skærbæk, tabte kampen om at blive formand for Landbrug og Fødevarer. Nu vil han i stedet i Folketinget.

Henrik Frandsen er Venstres kredsbestyrelsens forslag til en folketingskandidat, når Venstre i Tønder Kommune holder opstillingsmøde senere i januar.

- Det er dog et åbent opstillingsmøde, så andre kandidater kan selvfølgelig også lade sig foreslå på selve mødet, men der er ikke tvivl om, at den kandidat, som kredsbestyrelsen anbefaler, er Henrik Frandsen, siger Peter Thyssen.

For fire år siden var Henrik Frandsen i spil som mulig kandidat for Venstre til borgmesterposten i Tønder, men han trak sig.