TM Tønder i tidlig skæbnekamp

Selvom ligaen kun er nået til 7. runde, så er TM Tønders hjemmekamp fredag aften mod Nordsjælland Håndbold t skæbneopgør. Med seks nederlag på stribe, skal nordsjællanderne besejres, hvis Tønder skal holde liv i troen en fremtid i ligaen.

Mange håndbold-interesserede husker de dramatiske kampe om en ligaplads i foråret 2016, hvor TM Tønder og Nordsjælland Håndbold gav hinanden – og alle TV-seere – et sandt håndbolddrama.

I aften står de to hold igen over for hinanden i ligaen.

'Nordsjælland Håndbold var efter det samlede nedrerlag til TM Tønder en tur nede i 1.division, og har efter hurtig tilbagekomst, sikret sig 3 point i de første kampe.

quote

De to klubbers indbyrdes historik gør, at det igen i aften bliver en intens fight. Selv om vi har en følelse af, at det bliver svært, så har vi en god fornemmelse. 

Torben Sørensen, cheftræner, TM Tønder

En sejr til gæsterne i aften vil bringe dem 5 point foran TM Tønder.

Torben Sørensen cheftræner for TM Tønder, forudser da også en tæt kamp i aften, hvor hjemmeholdet gerne skal sikre sig sejren og 2 vigtige point:
- Kampene mellem TM Tønder og Nordsjælland har deres helt eget liv. Der er masser af kampe i kampen, og de to klubbers indbyrdes historik gør, at det igen i aften bliver en intens fight. Selv om vi har en følelse af, at det bliver svært, så har vi en god fornemmelse. Vi kommer forhåbentlig til at spille i en fyldt Tønder Hal 2, og i den atmosfære, får vi en 8.mand. Jeg anerkender, at Nordsjælland er et stærkt hold, som har haft medvind i en lang periode. Vi vil kæmpe, alt det bedste vi har lært, og selvom jeg tror det bliver tæt, så tror jeg også at vi trækker det længste strå til slut, siger træner Torben Sørensen inen kampen

Kampen går i gang klokken 19.30.