TV der bevæger dig

TM Tønder kæmper for overlevelse mod bundhold

Onsdag aften er tre af lokale ligahold ude i vigtige kampe. KIF møder Århus Håndbold i Brøndby, Ribe-Esbjerg spiller ude mod Skjern og TM Tønder møder hjemme Skanderborg.

Kampen i Tønder fløjtes i gang klokken 19 - og der ventes stor ryk ind. Foto: Ernst Møller, TV SYD

TM Tønder har revanche til gode mod Skanderborg Håndbold, som er et af de hold i ligaens bund, som Tønder skal holde fast i, hvis håbet om at undgå en direkte nedrykning skal holdes i live.

-  Siden kampen i Skanderborg har vi ventet på at få revanche. Det kan godt være, at det bliver en lidt rodet kamp, hvor fight og intensitet bliver kendetegnende. Vi tror naturligvis på sejren og vil give alt, hvad vi har i samtlige 60 minutter, siger cheftræner Torben Sørensen til TM Tønders hjemmeside.

Kampen fløjtes i gang klokken 19.00 - og der ventes udsolgt i Tønder.

Da Ribe-Esbjerg mødte Skjern Håndbold på hjemmebane i Blue Water Dokken, blev det uafgjort 29-29. Sidenhen fulgte nogle pointfattige måneder for Ribe-Esbjerg - men det er nu blevet til fem point i de seneste tre kampe. Det giver optimsme inden kampstarten i aften klokken 18.30 i Skjern.

På samme tidspunkt møder KIF Kolding København i Brøndby-hallen Århus Håndbold. De to hold ligger som nr. 7 og 8 i ligaen med to points mellemrum.

 

 

 

Mest sete på tvsyd.dk