Tønder hyldet ved Folk Awards 2014

Lørdag aften løb Danish Music Awards Folk 2014 af stablen, og der var flere priser der røg i retning af Tønder.

Årets spillested blev Hagges Music Pub i Tønder, der siden 1988 har været et af byens mest populære spillesteder.

Årets Særpris gik til Tønder Festivals stifter, Carsten Panduro, der har haft med festivalen at gøre siden 1974. I år stod han for sidste gang i spidsen for festivalen som kunstnerisk leder.

Folk Awards afholdes af foreningen Folk Danmark.