Tønder siger ja til 250 meter høje vindmøller

Tønder Kommune vil gerne give plads til to-tre testvindmøller, der vil strække sig 200-250 meter op i den vestsønderjyske himmel.

By og Landskabsstyrelsen foreslår nu selv tre mulige placeringer af test-vindmøller på op til 250 meters højde.

- Vi pegede i sin tid på tre steder, men nu har By og Landskabsstyrelsen fundet frem til yderligere tre steder, hvor sådanne testvindmøller muligvis kan placeres, og det er vi da umiddelbart imødekommende overfor, fastslår formanden for Teknik- og Miljøudvalget Bo Jessen.

Mens udvalget selv har peget på et areal syd for Lundsmark, tæt ved grænsen til Esbjerg Kommune, et areal øst for Hjerpsted og et sydøst for Rejsby, så supplerer styrelsen nu med yderligere tre muligheder ? nemlig ved Sejersbæk, syd for Skærbæk og Møgeltønder Kog.