Ulv har slået får ihjel

Igen har et får måtte lade livet til et sultent rovdyr. Naturstyrelsen konkluderer, at der med alt sandsynlighed er tale om et ulveangreb.

Så er den gal igen. Fåreavler Åse Svendsen fra Gånsager ved Skærbæk har endnu engang fundet et af sine får død og lemlæstet på marken. Det skete torsdag formiddag, hvorefter en vildtkonsulent fra Naturstyrelsen blev tilkaldt.

Vildtkonsulenten undersøgte kadaveret og konkluderede, at der med stor sandsynlighed er tale om et ulveangreb.

- At der er tale om et ulveangreb er alene en faglig vurdering ud fra den måde fåret er dræbt på, siger Bent Rasmussen, der er skovrider i Naturstyrelsen Vadehavet. 

Der er to faktorer, der gør, at Naturstyrelsen ikke dna-tester fåret hos Åse Svendsen. Skovrider Bent Rasmussen forklarer nærmere.

I nogle tilfælde bliver kadaveret sendt til en dna-test for at bekræfte mistanken om et ulveangreb. Men det har Naturstyrelsen altså ikke vurderet var nødvendigt i denne sag.

I og med at Naturstyrelsen skønner, at der er tale om et ulveangreb, får Åse Svendsen erstatning for det døde får, hun fandt torsdag formiddag.

Læs mere om ulven i Danmark her

Man har blandt andet kigget på tandmærker, når man skal bestemme hvilket dyr, der har angrebet Åse Svendsens får.