- Det er bare hyggeligt at være sammen med dem, siger 15-årige Mia Simonsen fra Ribe med et smil.
Hun sidder i en stol med fire af sine unge skolekammerater rundt omkring et bord med kaffekopper, kagefad og julepynt.
Overfor sidder to af de ældre beboere. Den ene er den 98-årige Margrethe Lindholm Nielsen.
- De minder mig om gamle dage, da vi selv var unge. Det er mange dage siden, siger hun
Folk møder dem i Brugsen
Med det valgfrie fag lærer eleverne en masse om sig selv. Men også efterskolen har gavn af det nye samarbejde.
- Vi vil gerne være en del af lokalsamfundet. Vi bor jo i et lille samfund med kun 1.100 indbyggere i Højer og vil gerne spille en positiv rolle. Vores 87 elever på efterskolen fylder jo i bybilledet. Folk møder dem i Brugsen og på gaden. Så vi åbner dørene til fællesspisning, og vi kommer nu over på Digegården, fortæller forstander, Mads Hegaard Hansen.
Det er godt at se, at de bliver glade af, at vi kommer og synger og snakker.
Hver onsdag
Vi spoler lige tiden lidt tilbage: Det er onsdag. Klokken er 15.00. Tid til det nye skolefag. De syv elever i alderen 14 til 18 år går ud af den store hovedindgang på efterskolen og skridter over mod plejehjemmet.
En hurtig gåtur. Højer Kommunes plejehjem Digegården ligger kun 200 meter fra efterskolen.
Eleverne er glade. Men man kan høre på deres stemmer, at de også er en smule nervøse. Også selvom de har spillet rollen som besøgsven hver onsdag siden oktober, hvor de begyndte på den nye valglinie.
To generationer synger ud
Og mødet med de ældre er da også en lille smule akavet først. Men Mikkel Mortensen fra Esbjerg begynder bare at snakke stille og roligt, og inden længe breder hyggen sig omkring bordet.
- Skal vi ikke synge en julesang, spørger Rikke Boe Juhl og begynder at dele højskolesangbogen rundt.
Det er da dejligt. Helt bestemt. Jeg tror da også, at de kan lide det.
Nå ja, sangen er måske ikke smuk, men hvad gør det. Det er samvær mellem to generationer.
- Det er da dejligt. Helt bestemt. Jeg tror da også, at de kan lide det, siger den 98-årige pensionist Margrethe Lindholm Nielsen og kigger over på de unge, der nikker og siger "ja, meget".
Grin og drillerier
Et andet sted på Digegården sidder to besøgsvenner og to beboere omkring et Ludo-spil. Der er let til smilene og let til drillerierne.
- Jeg synes, det er nogle søde piger, siger Erling Larsen fra den ældre generation. Han holder en lang pause, før han fortsætter med et skælmsk smil:
- Det er hyggeligt, men det er en skam, at de snyder så meget.
Nadia Ørnebjerg fra Fredericia griner og siger:
- Vi har nogle sjove grin, og vi mobber Alberte, siger hun og peger drillende over på sin med-besøgsven.
Ud over det sædvanlige
Mere alvorligt siger Erling Larsen:
- Det er dejligt, at de kommer hver onsdag. Det liver jo op, at der sker noget ud over det sædvanlige.
På efterskolen lærer de unge meget om sig selv. Om hvilke talenter de har. Det at kunne føre en samtale med en 50-60 år ældre person, som de her elever kan, er et talent, som de kan bruge senere. I hvert fald er det gået op for Nadia Ørnebjerg fra Fredericia, at hun har en evne her.
Tag på de ældre
- Når man er her, lærer man, at man kan omgås andre mennesker. Det er meget brugbart, hvis du for eksempel vil være SOSU eller sygeplejerske, siger hun.
Erling Larsen fra den ældre generation bifalder:
- Hun har et godt tag på ældre mennesker, siger han.
Hans og Grete
Tilbage i stuen føler eleverne sig hjemme, og pludselig udbryder flere af dem:
- Rikke kan fortælle eventyr.
Og det er ganske vist. Inden længe er Rikke Boe Juhl i gang med at fortælle hele eventyret om Hans og Grete. Det vækker tydeligvis beundring i sofaen med den ældre generation.
Når de to generationer her mødes, opstår der magi.
15-årige Mia Simonsen:
- Det er godt at se, at de bliver glade af, at vi kommer og synger og snakker. Det er jo med til at gøre en selv glad, at man har gjort en forskel.
Magi
Forstander Mads Hegaard Hansen siger det sådan her:
- Når de to generationer her mødes, opstår der magi. De ældre oplever, at de der forfærdelige teenagere, der gemmer sig bag mobiltelefonskærmene, faktisk er nogle søde høflige unge mennesker, og vores elever oplever, at de gamle ikke er nogle sure kællinger, der vrisser af dem.
Det er vist det, der på nudansk hedder en win-win-situation.