Utilfredse forældre holder pige hjemme fra skole

Forældre har holdt en otte-årig pige fra Tønder hjemme fra skole i to uger.

RETTELSE DEN 4/2-2024: Efter henvendelse fra den i artiklen omtalte pige, har TV SYD besluttet at anonymisere både pigen og forældrene. Et videoklip er desuden blevet fjernet. TV SYD er bekendt med både forældrenes og pigens identitet.

Pigen har ikke været i skole i to uger.

Hendes forældre er utilfredse med den undervisning og pædagogik, skolen tilbyder.

Det skriver JydskeVestkysten Tønder i dag.

- Hun kommer ikke i skole igen, før vi har en aftale med Tønder Kommune om, at hun kan komme i en speciel klasse, siger pigens mor.

Forældreparret er indstillet på at holde pigen hjemme fra skole, indtil en eventuel aftale med kommunen. Også selv om det måtte tage flere år.

Indtil videre har Tønder Kommune ikke foretaget sig noget i sagen, men embedsfolk fortæller, at det er normal procedure, at tage kontakt til forældrene, hvis et barn udebliver fra skole i længere tid.