TV der bevæger dig

Genforeningen

1920 - 2020

Hvordan en gymnasielærer fra Frederiksberg trak den dansk-tyske grænse 30 år før genforeningen

Da sønderjyderne for i dag 100 år siden stemte sig tilbage til Danmark, og den nuværende grænse blev trukket, spillede en gymnasielærer på Frederiksberg en vigtig rolle.

I samarbejde med TV 2 Lorry

Da de sidste projektiler og bomber og granater var affyret, vågnede Europa i november 1918 op fra et fire år langt kollektivt mareridt med millioner af døde og spildt eksistens og ung kærlighed pulveriseret i trommelfeuer og en helvedes symfoni af stål og ild, der havde udslettet en generation og havde efterladt det kontinentale Europa som et styrtblødende kraniebrud. 

I den nordlige del af det kollapsede Tyske Kejserrige mødtes en gruppe nordslesvigske af dansk sind i et forsamlingshus i Aabenraa i dagene efter den tyske overgivelse. De drak kaffe.

Og de blev enige om, at en streg sat af en gymnasielærer fra Frederiksberg for adskillige år siden egentlig var en ganske rationel streg.

Optimistiske over den nylige fred underskrev det danske mindretals politiske organisation, Vælgerforeningen for Nordslesvig, et dokument, der blev kendt som Aabenraa-resolutionen. Denne krævede, at borgerne i Nordslesvig – eller Sønderjylland om man vil – skulle stemme om en ny grænse mellem Danmark og Tyskland.

Og denne skulle skille ved gymnasielærerens linje.

100 film om 100-året for genforeningen

I samarbejde med de andre TV 2 Regioner og Genforeningen 2020 har vi lavet 100 film hver på ét minut, som fortæller om de vigtigste historier fra dengang.

Gå på opdagelse i genforeningen og bliv klogere på vores historie på linket her.

En sprognørd på vandretur i udlandet

Selvom Hans Victor Clausen egentlig boede i København, hvor han underviste i historie på Frederiksberg Gymnasium, var han særdeles optaget af området syd for Kongeåen, der engang havde været dansk.

Hans Victor Clausen skulle vise sig at få en stor rolle i grænsespørgsmålet. Foto: Museum Sønderjylland - Institut for Sønderjysk Lokalhistorie

Allerede i ungdomsårene rejste han til Slesvig og tog på vandreture, hvor han kortlagde området og ikke mindst områdets beboere. Det fortsatte han med i sit voksne liv, hvor de fleste sommerferier blev helliget til at studere Sønderjylland.

- Over en årrække lavede H.V. Clausen en minutiøs gennemgang af forholdene i Sønderjylland og Slesvig. Han spurgte jordejere om, hvilke sprog de talte, hvilke sindelag de havde og arvingernes sindelag, forklarer Hans Schultz Hansen, der er forskningsleder ved Rigsarkivet i Haderslev og forfatter til flere bøger om Sønderjyllands og Slesvig-Holstens historie.

Gennemgangen viste Clausen, at selvom danskerne og tyskerne levede i nogenlunde fordragelighed, var der alligevel usynlig skillelinje, hvor indbyggernes tilhørsforhold deltes.

- Ud fra de her rundrejser lavede han en konklusion og et bud på, hvor grænsen mellem de danske og de tyske indbyggere i området burde gå, siger historikeren Sara Hai Abildtrup.

Linjen, der senere blev kendt som Clausen-linjen, optrådte første gang i en udgivelse om jordbundsforhold i Slesvig i 1891.

Og her ramte han med linjerne langs Sønderå, Gammelå og Kruså plet små 30 år før genforeningen, skulle eftertiden vise.

- Den grænse, vi kender fra i dag, er faktisk trukket ud fra den, han udarbejdede, siger Sara Hai Abildtrup.

 

00:57 Luk video

I videoen her kan du se og høre historiker Sara Hai Abildtrup fortælle historien om H.V. Clausen og Clausen-linjen.

Et værn mod de nationalistiske strømninger fra København

Årsagen til, at den københavnske sprogentusiast fik en vigtig rolle at spille i spørgsmålet om grænsetrækning, skal måske især findes i hans venskaber. I forbindelse med sine rejser til Nordslesvig og især Flensborg var H.V. Clausen blevet gode venner med H.P. Hanssen.

Hanssen blev i 1890’erne det danske mindretals folkevalgte talerør fra sit sæde i den tyske rigsdag i Berlin. Da det i efteråret 1918 stod klart, at tyskerne ville lide nederlag i krigen, krævede han på et møde i rigsdagen, at en ny dansk-tysk grænse skulle afklares ved hjælp af en folkeafstemning ved Clausens linje.

Det indvilligede den tyske regering i.
 

Versailles-freden i 1919 bestemte, at der skulle afholdes en folkeafstemning i Slesvig i to omgange, en i Nordslesvig og en i Mellemslesvig. En international kommission bestående af medlemmer fra Frankrig, England, Norge og Sverige - her afbilledet - overtog administrationen, og franske tropper besatte området. Foto: Thorvald Larsen/Ritzau Scanpix

Særligt i København var der dog danske politikere, der var utilfredse med det kompromis. Stærke nationalistiske kræfter som Dannevirkebevægelsen ønskede nemlig at kapitalisere af et tysk rige i knæ og trække en langt sydligere grænse ved Dannevirke uden at tage hensyn til befolkningens nationale sindelag og sprog.

Det var H.V. Clausen imidlertid stor modstander af.

Clausens kortlægning fungerede som et værn mod de nationalromantiske bevægelser i København

Sara Hai Abildtrup, historiker 

Som udsendt for den danske regering under fredsforhandlingerne efter krigen kæmpede han hårdt imod Dannevirkebevægelsens krav. Og med succes.

Ved fredsaftalen i 1919 blev de danske og tyske regeringer med de internationale sejrsherrers velsignelse enige om at lade Clausen-linjen udgøre den sydlige afgrænsning for den første zone af folk i Sønderjylland, der skulle stemme om, hvilket land de ville tilhøre.

- Clausens kortlægning fungerede som et værn mod de nationalromantiske bevægelser i København, som ellers pegede på, at Danmark skulle helt ned til Ejderen eller Dannevirke. Ved at kortlægge området objektivt kunne man affeje de nationalistiske interesser med fakta. Og så var tyskerne faktisk lettede over Clausen-linjen, for den ikke var nær så hævnfuld som Dannevirkebevægelsen, siger Sara Hai Abildtrup.
 

Resultatet af afstemningerne i 1920. Med rødt ses valgsteder med dansk flertal, med blåt vises tysk flertal. Clausen-linjen - og den senere grænse - er den stiplede linje. Foto: Rigsarkivet

Var med til at afspænde grænselandet

Folkeafstemningen foregik sådan, at man inddelte Nordslesvig i to zoner: den nordlige zone 1 og den sydlige zone 2. De to zoner var adskilt af Clausens linje. Stemte et flertal i den nordlige del for at høre til Danmark, ville man gå videre til zone 2 og gentage afstemningen.

Da indbyggere fra Christiansfeld i nord til Padborg i syd til Als i øst til Rømø i vest havde afgivet deres stemmer den 10. februar 1920 i den nordlige zone, stod det klart, at gymnasielæreren fra Frederiksberg med nogle få undtagelser havde ret. 74,9 procent stemte for Danmark og 25,1 procent for Tyskland.

En måned senere fik gymnasielæreren igen ret, da næste afstemning blev afviklet i zonen syd for Clausen-linjen. Den 14. marts viste afstemningen et tysk flertal på 80 procent.

Efter lidt tovtrækkerier og mindre uoverensstemmelser frem og tilbage mellem de to regeringer kunne grænsen – efter lidt indblanding fra den internationale kommission – trækkes ved gymnasielærerens snart 30 år gamle streg.

Clausen-linjen har bevist sit værd som en grænse, der gav mulighed for en afspænding i forholdet i grænselandet

Den 15. juni trådte den officielt i kraft. Og 100 år senere står den tilbage som et eksempel på, at grænsestridigheder kan løses på en holdbar og demokratisk måde.

- Clausen-linjen har bevist sit værd som en grænse, der gav mulighed for en afspænding i forholdet i grænselandet, siger forskningsleder Hans Schultz Hansen og fortsætter:

- Det var ikke sådan, at da grænsen kom, blev alt godt, men grænsen blev lagt på en måde, der stillede flest muligt tilfredse. Så derfor var den med til at sørge for, at der ikke var yderligere behov for at trække nye grænser.

Selv vendte H.V. Clausen tilbage til sit virke som gymnasielærer på Frederiksberg, efter hans arbejde med grænsespørgsmålet var overstået. Her fortsatte han med at undervise i historie frem til 1926. Han ligger begravet på Vestre Kirkegård, hvor man fortsat kan finde hans gravsten.

100 film om 100-året for genforeningen

I samarbejde med de andre TV 2 Regioner og Genforeningen 2020 har vi lavet 100 film hver på ét minut, som fortæller om de vigtigste historier fra dengang.

Gå på opdagelse i genforeningen og bliv klogere på vores historie på linket her.

Afstemningen i 1920 rykkede den dansk-tyske grænse fra lidt syd for Kolding til nord for Flensborg. Foto: Genforeningen 2020

Andre artikler om

Genforeningen